01.02.2018, 10:00 | Af: Kristina Stokholm | Foto: FCM Håndbold

U16 fortsat ubesejrede

Med femte sejr på stribe er FCM U16 fortsat ubesejrede og topper tabellen

U16-pigerne tog endnu en flot sejr. Denne gang var det på udebane i Skanderborg. Første halvleg var meget tæt, og hjemmeholdet var i front. Det var dog midtjyderne, der satte sig på anden halvleg, og det resulterede i en flot sejr på hele 22-30. Topscorer blev Maxi Muhlner, der kvitterede med seks mål.

Med sejren udbygger FCM’erne føringen på tabellens førsteplads. Her har de indtil videre ryddet bordet og topper ligaen med 10 point i fem kampe.

Nu følger en længere pause for de unge hunulve. Næste gang de skal i ilden er d. 24. februar, hvor de igen møder Skanderborg Håndbold – denne gang i egen hule.

Målscorere FCM:
Maxi Muhlner 6, Frida Svingholm 4, Anne Ziegler 4, Maja Edling 4, Mathilde Boesen 3, Emma Caroline Petersen 2, Sofie Dohn 2, Liv Poulsen 2, Gry Houmøller 2 & Sofie Holm 1.