31.10.2016, 20:52 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

Nanna Hinnerfeldt: Rart med trænerens støtte

Nanna Hinnerfeldt har gjort stor indtryk ved cheftræner Allan Kjær.

FCM U18 med Nanna Hinnerfeldt i truppen tog søndag i mod Randers HK, hvor de skulle forsøge at opretholde den flotte stime de var inde i. Det blev formået i stor stil da de med en sikker sejr slog Randers 37-27

Læs mere: FCM U18 CRUISER VIDERE I 1 DIVISION

- Vi spiller en rigtig god første halvleg, hvor især vores forsvar hænger godt sammen, som gør at vi har en stor føring til pause. Vi går så lidt ned i niveau i anden halvleg, siger Nanna Hinnerfeldt lige efter kampen.

FCM U18 er ramt af skader på streg positionen, og det har givet en masse træningstid og spilletid til Nanna Hinnerfeldt, som i søndagens kamp brillerede med fem flotte scoringer, og mange stærke forsvarsaktioner. 

- Der har vært en del træning for mig, masser af tid til at udvikle sig, og fået en masse minutter i kampene, forsætter Nanna Hinnerfeldt.

De flotte præstationer har også sat spor ved cheftræner Allan Kjær. Der har mange rosende ord med på vejen.

- Nanna har virkelig taget arbejdsskoene på, hun har udviklet sig helt vildt, kamp efter kamp. Og påtaget sig en stor rolle i truppen. Hun er en spiller der arbejder benhårdt hver gang til træning, og det er en fornøjelse at følge, siger en stolt cheftræner Allan Kjær, om stregspiller Nanna Hinnerfeldt.  

Nanna Hinnerfeldt er også selv meget glad for, at hun kan mærke opbakningen fra holdets træner. Det betyder meget for den unge spiller.

- Det betyder altid meget at ens træner tror på en, at man føler at man har hans støtte, slutter en smilende Nanna Hinnerfeldt.