11.11.2016, 12:54 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

Fremtidens stjerner er ubesejret

FCM U16 og U18 spiller begge hjemmekamp i weekenden, hvor de skal forøge stimen af sejre.

FC Midtjylland Ungdom har fået en drømmedebut i 1 division, hvor begge hold har maksimum point. Den stime skal begge hold fortsætte i weekenden hvor begge hold spiller hjemme i IBF Arena.

FCM U18

Halvvejs igennem 1 division indtager FCM U18 sikkert førstepladsen i puljen med maksimum point 10 point, nærmeste forfølger er Viborg HK på andenpladsen med 6 point.

Overbevisende sejre er kommet på stribe for FCM U18, der fra første kamp viste hvad holdet bestod af. I sæsonens første kamp gæstede de unge hunulve Viborg, en kamp som truppen havde glædet sig til, og det var også tydeligt at se på spillet at der var en stor kampgejst. FCM U18 vandt kampen i sikker stil 34-22.
I anden runde skulle pigerne en tur til Aalborg en torsdag aften, som de gerne ville have været foruden. Modstanden de blev mødt med var ikke noget at prale af, et Aalborg hold der skuffede cheftræner Allan Kjær meget, pigerne sejrede 40-13.

Efter storsejren ude mod Aalborg, gæstede Randers HK IBF Arena, hvor der inden kampen var lagt op til top kamp. Allerede i første halvleg havde FCM U18 bragt sig stort i front og havde allerede afgjort kampen i første halvleg, sikker sejr endnu en gang på 37-27, så topkampen udeblev.

HEI/VRI er weekendens modstander for FCM U18. De unge hunulve kommer til kampen med storsejr i bagagen, senest de to mandskaber stod over for hinanden var for en uge siden hvor FCM U18 vandt 32-21. 

FCM U18 spiller søndag den 13 november, kl 14:00 i IBF Arena.

FCM U16

De yngste hunulve har kurs mod Ligaen som venter i det nye år, de har i hvert fald vist deres værd. I åbningskampen gæstede de Viborg HK, hvor det blev til en stor sejr på 36-19. I anden runde gæstede lokalrivalerne fra TTH Holstebro IBF Arena. Allrede i første halvleg var kampen afgjort, hvor FCM U16 gik til pause foran 12-4. Gæsterne fik aldrig kæmpet sig tilbage i kampen, så en sikker sejr på 23-14 til FCM U16.

Tredje runde var FCM U16 på besøg ved Aalborg, hvor der var forventet mere modstand end man havde fået i de forrige kampe, men som kampen forløb, var det et FCM hold der var i kontrol, og sejren var der aldrig tvivl om. Pigerne vandt 29-22.

FCM U16 kommer til søndagens kamp med en stor sejr i bagagen, hvor de senest vandt 37-18 over Frederikshavn FI. Søndag gælder det så Hjallerup IF, som indtager puljens sidsteplads, så en sikker sejr er i vente for FCM U16.

FCM U16 spiller søndag den 13 november, kl 15:15 i IBF Arena.