23.04.2018, 14:15 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FCM Håndbold

Fire FCM-talenter forhåndsudtaget til U20 VM

Der er allerede sat navne på 11 damespillere, som skal med til sommerens U20 VM. FCM Håndbold har fire spillere i blandt

U20-landstræner Heine Eriksen har allerede nu udtaget 11 damespillere, der skal med til sommerens U20-VM. Endnu engang er FCM Håndbold flot repræsenteret. Emma Friis, Nanna Hinnerfelt, Laura Jensen og Helene Kindberg er udtaget til truppen, der fra d.1. juli skal spille om VM-medaljer i Ungarn.

Da flere af spillerne bliver studenter til sommer og har kalenderen fuld af eksaminer, har Heine Eriksen udtaget en række spillere nu for at gøre planlægningen nemmere for alle parter.

- De her 11 spillere fik allerede besked om udtagelsen på vores seneste samling. Det betyder, at ledergruppen, spillerne og klubberne har de bedste forudsætninger for at sætte en god plan sammen henover sommeren. Der skal være plads til både eksaminer, ferie og en slutrunde, fortæller Heine Eriksen til DHF.dk

Navnene på de 11 spillere er:

Emma Friis, FC Midtjylland Håndbold
Ida Marie Dahl, Ajax København
Caroline Svarre, Skanderborg Håndbold
Nanna Hinnerfelt, FC Midtjylland Håndbold
Helene Elver, GOG
Laura Jensen, FC Midtjylland Håndbold
Line Mai Hovgaard, TTH Holstebro
Mathilde Hylleberg, TTH Holstebro
Nikoline Lundgreen, Viborg HK
Helene Kindberg, FC Midtjylland Håndbold
Stine Nørklit, Ajax København

U20-damernes VM-modstandere findes på torsdag d. 26. april, når der trækkes lod til VM-grupperne i IHF’s hovedkontor i Basel.