20.01.2017, 13:15 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

FCM U18 sejrede i årets første hjemmekamp

Tirsdag aften tog FCM U18 mod Randers HK, en intens kamp der blev afgjort til sidst

Der var lagt op til topkamp inden kampen. Det var også tydeligt at se på spillet at de to mandskaber ikke ville tabe denne kamp. En lidt rodet første halvleg, hvor de to hold skiftes til at have kontrol. FCM U18 kunne gå til pause foran med tre mål.

- En første halvleg der bølger meget frem og tilbage, hvem der havde momentum. De prøver flere forskellige forsvar formationer, men vi bliver heldigvis ikke frustreret af det. Så et fornuftigt udgangs punkt til pause, siger cheftræner Allan Kjær omkring første halvleg.

De to hold følges ad i løbet af anden halvleg, men hvor de unge midtjyske hunulve hele tiden beholder føringen. Med 17 minutter tilbage af kampen, sætter pigerne tempo på, og knækker Randers, et pres de ikke kunne modstod, og så kunne pigerne juble efter kampen med en sejr på 29-22.

- Kampen bliver afgjort i det sidste kvarter, som jeg havde forudset, så rigtig vigtigt at vi holder os til planen. Dejligt at se at vi har et ekstra gear, så i kampe hvor vi kommer bagud, skal vi ikke blive nervøse, fordi vi ved at vi kan levere et højt niveau, siger en glad Allan Kjær.

I Ligaen bliver der tilføjet et taktisk element, som der ikke er i 1 division. Det er det grønne team timeout, og det er noget cheftræner Allan Kjær, ser som en brik i spillet.

- Det giver nogle taktisk elementer, hvor man kan snakke med pigerne omkring de ting der skal ske i næste angreb, og få justeret nogle fejl der måtte være. Så et rigtig fedt redskab, og få denne muligheden siger cheftræneren for FCM U18.

I denne weekend har pigerne allerede en kamp igen på programmet, hvor de gæster Skanderborg. En kamp som alle i truppen vil gøre ALT for at vinde. En kamp hvor der bliver bygget en speciel stemning op omkring kampen, og det kan cheftræneren godt mærke.

- En kamp jeg glæder mig rigtig meget til, man kan godt mærke på hele holdet og i klubben, at kampe mod Skanderborg er meget specielt. Det bliver igen en tæt kamp, hvor vi skal spille godt i alle 60 minutter, så tror jeg der venter to point til os, slutter en spændt cheftræner, Allan Kjær.