14.11.2016, 21:00 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

FCM U18 satte HEI/VRI til vægs

Med seks sejre ud af seks mulige og en målscorer på plus 108, er der ikke meget og sætte en finger på for cheftræner Allan Kjær.

Søndag tog FCM U18 imod HEI/VRI fra Århus, der skulle vise sig at være en overkommelig modstander. Sidst de to hold stod over for hinanden vandt de unge hunulve 32-21.

FCM U18 startede kampen som lyn og torden, en god defensiv der stod kompakt og en god målmandspræstation, gjorde at HEI/VRI ikke kom til mange afslutninger. I den anden ende scorede pigerne efter behag.

-En kamp vi vidste vi ville vinde, vi vist bare ikke hvor stort. Det handler om for os at sætte os målsætninger for kampen.  Vi prøver flere forskellige ting af i forsvar og angreb, og får prøvet de ting af vi går og leger med til træning, siger cheftræner Allan Kjær efter kampen.

Pigerne forsatte det flotte spil i anden halvleg, og sprudlende FCM U18 offensiv og 4-2 forsvaret var en for stor mundfuld for HEI/VRI. De unge hunulve vandt velfortjent 41-18, og indtager første pladsen med maksimum point, og en målscorer på 228-120.

- Igen må jeg bare sige at jeg er dybt imponeret af pigerne, at man i hver eneste kamp er foran så stort, men at man alligevel bliver ved med at kæmpe og spille godt, det er en rigtig god egenskab at have, siger en tilfreds cheftræner.

Den manglende modstand har fået cheftræner Allan Kjær til at finde andre muligheder. FCM U18 skal til at træne med Bjerringbro FH 1 division damer.

- Vi har fundet en måde hvor jeg tror vi kan udfordre pigerne lidt, som er et rigtig spændende projekt, slutter cheftræner Allan Kjær om det nye samarbejde.