17.03.2018, 16:20 | Af: Admin | Foto: FCM Håndbold

FCM U18 med sejr og et skridt tættere på slutspillet

U18-pigerne tog revanche og vandt over ligaens nummer 1 fra Silkeborg-Voel. To vigtige point i jagten på slutspilspladserne

FCM U18 var på en meget svær opgave på udebane mod Silkeborg/Voel, som er nummer 1 i ligaen. Det første interne opgør i IBF Arena tidligere på året blev en sejr på 25-20 til silkeborgenserne. Derfor var der lagt op til revanche for midtjyderne fredag aften i Voel Hallen, og det fik de i den grad.

Et super motiveret og fokuseret hold hunulve var over dagens kamp fra første minut. Pigerne viste stor vilje og evne til at løfte sig som team. Første halvleg begyndte jævnt, men som tiden gik, satte gæsterne sig mere og mere på opgøret. Forsvaret stod godt, og det som kom forbi var Clara Bak i FCM-målet god til at forhindre. Pausestilling på 17-12 efter en alt igennem stærk halvleg.

FCM fortsatte, hvor de slap før pausen og leverede ikke mindre end en sublim indsats i gennem hele opgøret. Dermed kunne de synge sejrsgang efter kampen med en storsejr på 31-18.

Allerede søndag venter endnu en udebane, denne gang i Viborg.