28.01.2018, 12:16 | Af: Kristina Stokholm | Foto: FCM Håndbold

FCM U18 led årets første nederlag

En tæt fight faldt ud til Skanderborgs fordel, der vandt knebent 22-21 over FCM U18

FCM Håndbolds U18-piger led årets første nederlag ude mod Skanderborg på 22-21. Hunulvene var ellers i front det meste af 2. halvleg og på et tidspunkt på 17-13. Et par udvisninger, lidt uheld i afslutningerne og godt keeperspil gav Skanderborg de to point, da haluret rundede de 60 minutter.

Det blev en hård og tæt kamp, men selvfølgelig ikke med det ønskede udfald. Dog er pigerne mere end klar til onsdagens gæster fra Silkeborg på onsdag klokken 17.30, når det igen går løs i egen hule. 

Målscorere FCM:
Camilla Faartoft 5, Emilie Steffensen 5, Michala Møller 4, Sidsel Poulsen 2, Naja Nissen 2, Frederikke Hedegaard 2 og Nanna Hinnerfeldt 1