28.10.2016, 20:12 | Af: Michael Andersen | Foto: FC Midtjylland

FCM U18 gigant sejr i Aalborg

FCM U18 gæstede torsdag aften Aalborg, en kamp de sikkert vandt 13-40.

FCM U18 mødte et meget tyndt Aalborg hold, der ikke havde meget at byde på. Udefra set så det ud som om at de havde givet op inden kampen gik i gang, da deres træner havde valgt og lade nogle spillere sidde over. De unge hunulve tog kontrollen fra start, og lod aldrig Aalborg få et ben til jorden.  

- Vi møder et Aalborg hold der skuffer mig, jeg havde regnet med at de kom med noget mere, siger en skuffet cheftræner Allan Kjær om kampens modstand og forsætter.

- Det eneste jeg kan tage med fra kampen som træner, er at vi holder os koncentreret hele kampen igennem, og ikke falder ned i niveau, og vi så scorer 40 mål.

De unge hunulve fra FCM U18, skal allerede i kamp igen søndag eftermiddag. Sæsonens første hjemmekamp, hvor de tager imod Randers HK. En modstander som cheftræneren Allan Kjær ser frem til at stå over for.

- Jeg forventer en tæt kamp mod Randers, er vi ikke klar på dagen, så kan vi tabe til et hold som Randers. En kamp hvor vi endelig kan se hvor vi står henne spillemæssigt, vi vil blive matchet på alle positioner. Det er et hold med stor fysik, og som spiller noget hurtigt flot håndbold.

Pigerne spiller søndag den 30 oktober, kl 15:15 i IBF Arena.