31.10.2016, 20:44 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

FCM U18 cruiser videre i 1 division

De unge hunulve tog søndag i mod Randers i årets første hjemmekamp.

FCM U18 fik søndag besøg af Randers HK, hvor der var lagt op til top kamp allerede tidligt på sæsonen. Begge hold var ubesejrede til weekendens opgør.

Første halvleg var med værterne i en klar førerrolle. En velovervejet offensiv, og en bundsolid defensiv med en stærk keeper som sidste skanse, sikrede en tidlig 7-3 føring. Forspringet blev kun større som haluret gik, og pigerne kunne gå til pause foran 21-12.

Kampen var allerede afgjort inden anden halvleg start, men det blev ikke nogle sovepude for FCM U18, der fortsatte i det høje gear, og midtvejs i anden halvleg foran 29-18. Derefter skiftedes de to hold til at score og FCM U18 vinder kampen sikkert 37-27.

- Jeg havde forventet en tæt kamp, men det blev det langt fra, det viser nok bare niveau forskellen, at vinde med ti over dem, jeg tror der bliver to’er eller tre’er i puljen, det er flot af pigerne. Vi har en rigtig bred trup, så når vi skifter ud beholder vi samme niveau, så vi kan ligge samme tryk i 2x30 minutter, siger cheftræner Allan Kjær og nyder at have en så god en trup.

 - Alle scorer, alle byder ind, det er virkelig, virkelig fedt og dejligt at se, fortsætter cheftræneren.

Med en overbevisende sæsonstart hvor man har fået tre sejre ud af tre mulige, med mindst en målscorer på plus ti, er pigerne fra FCM U18 ikke blevet presset til det yderste.

Adspurgt Allan Kjær hvad de tager med fra kampen, når de ikke får den forventede modstand, og her arbejder de meget med det mentale.

- Det vi har snakket om er, at den indstilling vi kommer med til kampen at vi VIL det, og ikke slapper af på noget tidspunkt. At vi spiller en god første halvleg, hvor vi sætter det hele på plads, er jeg rigtig meget tilfreds med slutter en tilfreds cheftræner Allan Kjær.

Stillinger undervejs: 3-1, 7-3, 10-5, 14-9, 18- 10, 21-12 (pause) 22-14, 26-16, 29-19, 33-23, 37-27 (slut).

Målscorer for FCM U18: Emma Friis 8, Louise Ellebæk 6, Nanna Hinnerfeldt 5, Laura Jensen 5, Helene Kindberg 4, Andrea West 3, Henriette Hansen 3, Mette Brandt 2, Anne-Sofie Hagner 2.