05.12.2016, 21:18 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

FCM U16 vinder topkamp over Aalborg

FCM U16 er stadig ubesejret efter sejren over Aalborg, som blev en tæt affære, men hvor hunulvene vandt 28-27.

Der var dømt topkamp da Aalborg gæstede FCM U16. Puljens første plads mod puljens anden plads, kun to point imellem de to hold, med FCM U16 i føre rollen.

Første halvleg startede som vinden den blæser for FCM U16, der inden kamp havde udnævnt at kollektivet skulle være nøglen til sejr. Efter et kvarter spil var de yngste hunulve nede med to mål 5-7. Med en blandet første halvleg hvor hverken forsvaret eller angrebet fandt fodfæste, så kunne FCM U16 gå til pause bagud 8-12.

- Planen for kampen var at det skulle være kollektivet der sejrede, og så glemte pigerne hvor gode de også er individuelle. Så vi spillede alt for sidelæns, og brændte alt for meget. Og Aalborg scorede en masse mål fordi vi blev utålmodige, af at de spillede så lange angreb, siger cheftræner Ole Jensen efter kampen.

Pausen blev brugt fornuftigt, for det var et helt andet FCM hold der kom ud til anden halvleg. FCM U16 fik gang i angrebsspilet og fik tilkæmpet sig tilbage i kampen, og fik udlignet til stillingen 22-22 med 13 minutter tilbage af kampen. FCM U16 kom foran i kampen, og får kørt sejren i hus med slutstillingen 28-27.  

- Vi får fundet frem til det angrebsspil vi er gode til, og får lavet en masse mål. Men i forsvaret fik vi ikke lukket af. Så stor respekt til vores angrebspil hvor vi stepper op i anden halvleg. Så rigtig fint med en kamp hvor vi skal arbejde for tingene, siger cheftræneren og fortsætter.

- Vi er ikke tilfreds med kampen hele vejen igennem, men vi kan bruge kampen til rigtig meget. Mange lærerige ting både angreb og forsvar som vi kan træne videre på, slutter Ole Jensen.

Målscorere for FCM U16:

Emilie Steffensen 9, Michala Møller 7, Sidsel Poulsen 3, Olivia Simonsen 2, Melina Kristensen 2, Frederikke Hedegaard 1, Camilla Faartoft 1, Maja Edling 1, Sophia Snogdal 1.