20.01.2017, 13:00 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

FCM U16 sejrede i præmieren i Ligaen

Onsdag aften, gæstede HEI/VRI IBF Arena. Hvor FCM U16 afgjorde det i anden halvleg

FCM U16 skulle onsdag aften spillet deres første kamp i Ligaen, og det var et par spændte piger der løb på banen. Det var det her de havde gået og trænet for hele efteråret.

Første halvleg var en tæt og jævnbyrdig halvleg, hvor de to hold spillede meget lige op til hinanden. De yngste hunulve kunne gå til pause foran med 13-12.

- Vi har ikke spillede en kamp siden den 30 december, så det var meget spænende hvor vi stod henne. Så der var lidt nervøsitet og spænding nu når det var vores første kamp. Igennem hele første halvleg var vi ret uheldige med stolpeskud, siger cheftræner for FCM U16 Ole Jensen.

I anden halvleg, var det et noget stærkere midtjysk mandskab der kom på banen. De yngste hunulve kom foran 22-16 efter 13 minutters spil i anden halvleg. Der fra blev det hele sat på "Cruise kontrol" og FCM U16 vandt kampen sikkert 30-23.

- At vi vinder de første 4 minutter i anden halvleg med 4-0 det lukker lidt kampen, og vi er i kontrol. Så en rigtig god sejr over et hold vi har spillet en del tætte kampe imod. En sejr i præmieren betyder også rigtig meget, siger en glad Ole Jensen.

Kampens topscorer blev Emilie Steffensen med 10 scoringer, og hun får også ros med på vejen af cheftræneren.

- Emilie er en rigtig dygtig angrebsspiller. Hun er en spiller der trækker rigtig meget opmærksomhed fra modstanderen, siger Ole Jensen.

I Ligaen bliver der tilføjet et taktisk element, som der ikke er i 1 division. Det er det grønne team timeout, og det er noget cheftræner Ole Jensen, ser som en brik i spillet.

- Det giver det at en selv eller modstanderne kan bryde ens rytme. Man kan gå ind og præge nogle ting i lidt højere grad, lave nogle taktiske ændringer, som er svær at lave i mens spillet kører. Så det er et taktisk værktøj der er rart at have, siger cheftræner for FCM U16.

FCM U16 har allerede lagt fokus over på næste kamp, som er mod et andet top hold nemlig Skanderborg, som de gæster søndag. To hold der kan presse hinanden en hel kamp igennem, og to hold der kender hinanden godt.

- Som pigerne selv siger det, så er det her den fedeste uge. Hvor vi møder to top hold på en uge. En kamp der bliver på højeste niveau hvor vi virkelig bliver presset til det yderste. Det bliver en rigtig tæt kamp, vi er to hold der kender hinanden særdeles godt, og hvor de har revanche til gode, efter vi vandt over dem i Göteborg i juleferien. Så det er en kamp vi glæder os utrolig meget til, slutter cheftræner Ole Jensen.