23.01.2017, 22:00 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

FCM U16 lider sæsonens første nederlag

"Vi skal nok få os rejst til kampen på fredag mod Aalborg"

FCM U16 kom ud til føste halvleg som lyn og torden og spillede sig i førerrollen med stillingen 11-7 efter 17 minutter spil. Det får Skanderborg til at vågne op, og de får sig spillet med ind i kampen til stillingen 11-11. De yngste midtjyske hunulve mistede momentum, og første halvleg slutter 12-16 til værterne fra Skanderborg.

- På dagen var det fortjent nok at vi tabte. Vi får en rigtig god start, og føler vi har godt styr på kampen. Så får vi en træls periode i kampen, hvor vi slet ikke er i nærheden at være med, som skyldes mange tekniske fejl, ujævn spil, og et forsvar der ikke rigtig hang sammen, siger cheftræner Ole Jensen om første halvleg.

Den dårlige periode i første halvleg, skabte spor i anden halvleg hvor FCM U16 kom bag 19-13. Cheftræner Ole Jensen tager et timeout kort i brug midten af anden halvleg for at få styr på tingene igen, et taktisk træk som giver pote, og de yngste hunulve får muligheden flere gange for at komme på lige, men pigerne taber knebent 24-22 til et vel spillende Skanderborg mandskab. 

- Der får vi kikket hinanden i øjnene og får styr på vores forsvar, og giver os selv muligheden for at komme på lige fem gange, så havde vi formået det havde det blevet en tæt afslutning, siger en lidt frustreret cheftræner Ole Jensen.

Selvom det var sæsonens første nederlag, tager cheftræneren en masse positive ting med fra kampen.

- Vi spiller aldrig kampe for at tabe, men det er en kamp vi kan bruge til rigtig meget. En kamp vi kan lærer rigtig meget af. Det første kvarter, der spiller vi nogle af de bedste kvarter vi har spillet, men i den samme kamp formår vi så også at spille den ringeste kvarter vi har spillet i år. Så nu vil man se et par sultne piger i de næste par kampe, vi skal nok få os rejst til kampen på fredag mod Aalborg, slutter cheftræner Ole Jensen.

Målscorere for FCM U16:

Emilie Steffensen 8, Michala Møller 7, Sophia Snogdal 3, Sidsel Poulsen 1, Jeanette Toft 1, Frederikke Hedegaard 1, Olivia Simonsen 1