18.01.2018, 18:00 | Af: Kristina Stokholm | Foto: FCM Håndbold

FCM’s ungdomshold viste ingen nåde og sejrede stort på hjemmebane

FCM U16 og U18 sejrede komfortabelt over henholdsvis Silkeborg og Fredericia

Onsdag aften bød på dobbelthjemmestævne for U16 og U18, som havde besøg af henholdsvis Silkeborg og Fredericia. Begge opgør endte i midtjysk favør – ganske overbevisende.

U16 FCM - Silkeborg 27-13 (17-8)
De yngste ulve satte sig hårdt på opgøret mod gæsterne fra Silkeborg. Det offensive midtjyske forsvar voldte Silkeborg store problemer, og kom de forbi forsvaret, så stod der en velspillende Louise Bak Jensen på målet.

Det blev til en fortjent sejr i årets første hjemmekamp, og pigerne har nu fået en god start på ligaen med to kampe og fire point.

Målscorere:
Maja Edling 8, Marianne Haugsted 5, Anne Ziegler 5, Mathilde Boesen 3, Gry Houmøller 2, Emma Caroline Petersen 1, Frida Nørgaard 1, Sofie Holm 1 og Sofie Dohn 1.

U18 FCM - Fredericia 34 - 21 (16 - 12)
Kampen startede jævnt ud, men i løbet af halvlegen satte hjemmeholdet sig mere og mere på kampen. FCM’erne var lidt udfordret på Fredericias krydsspil, men stille og roligt lagde de afstand til gæsterne og kunne gå til pause med en firemålsføring. Fra starten af 2. halvleg blev det mere klart, at sejren skulle gå til de midtjyske piger, da kontraspillet blev skarpere. Det hele endte med en sikker hjemmesejr på 13 mål og en tilfredsstillende 2. halvleg.

Målscorere:
Emilie Steffensen 10 (4), Michala Møller 7, Frederikke Hedegaard 5, Camilla Faartoft 3, Naja Nissen 3, Sophia Snogdal 2, Sidsel Poulsen 2, Olivia Simonsen 1 og Nanna Hinnerfeldt 1

Begge hold spiller hjemme i IBF Arena igen allerede søndag.
14.45 FCM - TTH (U16)
17.20 FCM - Viborg (U18)