29.01.2018, 12:24 | Af: Kristina Stokholm | Foto: FCM Håndbold

De yngste hunulve sejrede i weekenden

FCM U16 tog to point, da de vandt 30-28 på udebane mod SINE

De yngste hunulve lykkedes med det, som de to andre hold desværre ikke kunne i weekenden - at skaffe to point til kontoen. U16-pigerne var rejst til Syddanmark for at spille mod SINE Efterskole. Midtjyderne fik en super start og satte sig hårdt på kampen. Efter 30 minutter i ilden kunne de gå til pause med en føring, der lød 11-19. 

Anden halvleg skulle vise sig at blive noget mere spændende, end halvlegsresultatet tydede på. SINE kom tættere og tættere på, og det gav FCM-pigerne noget usikkerhed i det ellers så stærke forsvar. Hjemmeholdet kom på 28-29, men hunulvene trak sejren hjem til Ikast i sidste ende. Slutresultatet blev 30-28 og to gode point til kontoen.

Målscorere FCM:
Mathilde Boesen 8, Anne Ziegler 6, Sofie Dohn 5, Maja Edling 5, Frida Nørgaard 4 & Emma Caroline Petersen 2.