11.04.2018, 16:37 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: FCM Håndbold

Begge u-hold er DM-klar

Både FCM u16 og FCM u18 vandt sine rækker og er med ved Final4.

Holdbillede, FCM u18.

 

Mens FCM’s ligamandskab tabte knebent til HC Vardar i Champions League-kvartfinalen fredag aften, var der anderledes glæde på ungdomssiden.

Begge hold er klar til at spille med om DM-titlen, efter u16 slog Sportsefterskolen SINE med hele 26-17, mens u18 vandt en noget tættere duel mod Skanderborg Håndbold med 20-17. Resultaterne betød samtidig, at begge hold vinder deres respektive række.

- Det er utrolig stærkt, at FCM endnu engang sender begge ungdomshold til DM. Det er fantastisk at se, hvad et godt træningsmiljø kan gøre ved dedikerede, unge håndboldspillere, siger en glad og stolt talentansvarlig, Ole Jensen, om præstationen.

Praktisk info
Mesterskabet afvikles i Gudmehallerne fra 21.-22. april som almindelig Final4; semifinaler på dag ét og henholdsvis bronzekamp og guldkamp på andendagen.

FCM u16 skal op imod GOG den 21. april kl. 15:00. Forinden mødes FIF og Skanderborg Håndbold i den anden semifinale.

Samme dag kl. 17:00 møder FCM u18 FIF. Det andet opgør står mellem Ajax København og Skanderborg.

Adressen er Stærkærvej 1, 5884 Gudme.