21.11.2016, 19:18 | Af: Michael Andersen | Foto: FCM Håndbold

Bagkæde bragede FCM U16 til sejr

Lørdag gæstede FCM U16 TTH Holstebro, som blev endnu en stor sejr til pigerne.

FCM U16 kom ud til første halvleg med en masse energi, og var hurtigt foran 7-0 mod et TTH Holstebro der så skræmt ud. Halvvejs i første halvleg var stillingen 11-2 til de yngste hunulve, et defensiv TTH forsvar kunne ikke modstå en stærk FCM bagkæde, som lavede mål efter behag. Pigerne kunne gå til pause foran 24-10.

- Vi får en drømmestart på kampen, og kommer hurtigt foran, og får lukket kampen ret tidligt. Vores angrebspil som var kampens fokus, var jeg rigtig tilfreds med. Når deres forsvar ikke kom frem til vores skytter, så kunne vi nemt score, siger en glad cheftræner Ole Jensen efter kampen.

Pigerne fortsatte det flotte spil i anden halvleg, og scorede på stribevis. Dog faldt det midtjyske forsvar lidt i niveau som kampen forløb sig, og TTH Holstebro begyndte at få scoret, men tæt blev det dog aldrig da fremtidens stjerner fra FCM U16 vandt kampen sikkert 41-24.

Vores forsvar blev desværre lidt ukoncentreret i perioder, som gjorde at de fik nogle nemme mål. Men det er ret klassisk for sådan en kamp, at man ligger mere fokus i at få lavet en masse mål. En rigtig god kamp hvor vi for spillede vores hurtige angrebsspil, og får sat bagkæden godt op, og nu går vi en hård periode i møde, slutter cheftræner Ole Jensen.

FCM U16 går en spændende periode i møde med tre kampe på en uge, og seks af pigerne er indkaldt til landsholdsamling fra mandag til torsdag. De seks spillerer som FCM U16 sender med U17 Landsholdet er, Louise Jensen, Jeanette Toft Hansen, Camilla Faartoft, Michala Elsberg Møller, Sophia Snogdal og Emilie Bodholdt Steffensen. 

Målscorere for FCM U16:
Emilie Bodholdt Steffensen 11, Jeanette Toft Hansen 6, Camilla Faartoft 6, Michala Elsberg Møller 6, Sophia Snogdal 5, Caroline Kliver 2, Sidsel Rygaard Poulsen 2, Melina Kristensen 1, Frederikke Glavind Hedegaard 1, Maja Edling Lauritsen 1.