27.03.2017, 20:55 | Af: Æsel | Foto: Getty Images

Stine Jørgensen om Årets Spiller: Er rigtig stolt

FCM-profilen er kåret af kollegerne til Årets Spiller 2016

Der var en artig overraskelse til Stine Jørgensen inden weekendens kamp mod Randers HK. For her blev venstrebacken nemlig kåret til Årets Spiller i Danmark.

- Det var en stor overraskelse for mig, indrømmer Stine Jørgensen over for Herning Folkeblad.

Det er de kvindelige spillere i Primo Tours Ligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle, der har stemt på landsholdsanføreren.

- Jeg er rigtigt stolt over titlen. At det er spillerne, der har stemt på mig, gør prisen ekstra speciel. Jeg er meget taknemmelig over hæderen, siger Stine Jørgensen.

FCM-træner Kristian Kristensen mener, det er fuld fortjent, at det er Stine Jørgensen, der løber med prisen.

- Stine har altid trænet målrettet og benhårdt på alle parametre. Og nu får hun forløsningen. Hun har gjort det fint i de andre år, men jeg synes, hun er sprunget igennem i 2016 og i denne sæson. Både på klubholdet og i landsholdsregi, siger cheftræneren til avisen.

26-årige Stine Jørgensen er noteret for 126 mål i 19 ligakampe for FCM