15.05.2017, 17:44 | Af: Jonas Dahl Nielsen | Foto: Getty Images

Kristensen: Som at stikke en nål i en ballon

Søndag sluttede sæsonen, da FCM tog bronzemedaljerne.

FC Midtjylland smadrede sig vej til grundspilssejren i Primo Tours Ligaen og endte som suveræn etter. I Champions Leagues kvartfinaler pressede holdet længe de senere finalister fra HC Vardar og røg kun snert ud før Final 4-stævnet. Foreløbig havde det været en fremragende sæson, og midtjyderne var udråbt som store DM-favoritter med alt at tabe.

Men efter to forfærdelige semifinalekampe mod et optimistisk København Håndbold-mandskab smuldrede mesterskabsdrømmen. Slutteligt løftede FCM Håndbold sig med to overbevisende indsatser mod Viborg HK, hvilket sikrede bronze.

Dyk med ned i cheftræner Kristian Kristensens tilbageblik og analyse.

 

Nu er sæsonen slut, og I ender med bronzemedaljerne. Hvilken følelse står du tilbage med?

- Først og fremmest får vi rejst os oven på en stor skuffelse, og det viser god karakter. At spille disse kampe er ikke noget, man bare lige gør, når man havde sat næsen op efter noget andet og mere. Men den skuffelse har vi bearbejdet og løftet os fra, og det er kommet til udtryk med to sejre over Viborg. Så kan man begynde at snakke om vinderkultur.

- Jeg vil stadig stå på mål for, at vi ikke kom i finalen. Det irriterer mig grænseløst, og det skal det også gøre, når man har at gøre med et hold, som burde have været der. Men sport er godt og skidt – i dag var det godt, og i semifinalen var det skidt. Jeg er skuffet, ja, men jeg er også glad for og stolt af, at pigerne rejste sig her i bronzekampene.

Hvilket stykke arbejde venter der nu?

- Hvorfor var det, at vi ikke kunne kapere to turneringer samtidig? Jeg skal bruge lidt tid på at analysere dybere på, om dette var årsagen til, at vi ikke nåede finalen. Men jeg påtager mig ansvaret, for det er mig, der er kaptajnen. Vi skal hele tiden lære, og så kommer vi endnu stærkere tilbage næste år.

Hvad tager du med fra dit første år som cheftræner på topplan?

- Jeg tager meget med. Vi har været på den øverste scene, og international erfaring kan man ikke bare købe sig til – det skal man have stået i. Jeg husker godt min første kamp i Györ…

- Så er der også kunsten at stå med et relativt smalt hold og holde skruen i vandet i to turneringer, når man er så langt fremme i Champions League. Det havde måske sine omkostninger herhjemme, for det er svært at spille begge turneringer, hvis ikke man har stået i det før. Det var mit første år som chef, og på dét område har jeg lært rigtig meget. Men jeg synes, at vi har mere bredde i holdet næste år, og vi i trænerteamet er også blevet endnu mere erfarne udi at administrere to sideløbende turneringer.

Hvordan føles det, når sæsonen med ét lukker ned?

- Lige nu går der mange tanker og følelser igennem hovedet, for man har været rigtig meget igennem både på og uden for banen. Nogle spillere forlader os, mens andre kommer til. På én måde er det vemodigt, samtidig med at livet går videre. Det er lidt som effekten af at stikke en nål i en ballon, når et helt år glider ud på ganske kort tid.