13.06.2016, 09:00 | Af: | Foto: FCM Håndbold

HSM Industri er ny hovedsponsor for håndboldens Super Cup

Tirsdag den 6. september fløjtes sæsonen traditionen tro i gang med Super Cup for både damer og herrer.

HSM Industri er ny hovedsponsor bag det årlige dobbeltarrangementet, der i 2016 løber af stablen i Spektrum i Vejle. Hos damerne er der tale om revanche fra sidste år, når DM guldvinderne Team Esbjerg og pokalmestrene fra FCM Håndbold mødes. Hos herrerne skal der findes en ny Super Cup vinder da de nykårede mestre Bjerringbro-Silkeborg og pokalmestre HC Midtjylland er med i sæsonåbneren for første gang.

Arrangør af HSM Industri Super Cup er Divisionsforeningen Håndbold, der i samarbejde med Vejle Håndboldklub vil åbne årets klubhåndbold med en god dag. Direktør i Divisionsforeningen, Thomas Christensen, glæder sig over den nye aftale og ser frem til at komme i gang med den kommende sæson med to spændende håndboldkampe. 

”Det er god og festlig måde at skyde sæsonen i gang på. Sæsonens første trofæer med pæne pengepræmier ved siden af er på spil for de 4 involverede klubber, og vi håber og tror på at rigtig mange tilskuere vil møde op i Vejle”.

”Vi glæder os meget over, at HSM Industri har valgt at tegne et 3-årigt sponsorat af Super Cuppen. Vi vil i samarbejde udvikle Super Cuppen til at blive årets første store højdepunkt for eliteklubhåndbolden i Danmark. Det er målet at vi sammen med de deltagende klubberne, TV2 og værtsbyen vil skabe en festaften som indikerer at nu er sæsonen i gang, ” siger Thomas Christensen.

Også den nye Hovedsponsor er glade for at kunne offentliggøre den 3-årige aftale:

”HSM industri A/S har gennem 40 år støttet bredden i idrætten i lokalsamfundet. Ved at indtræde som navnesponsor for Super Cuppen i håndbold for damer og herrer, kan vi profilere HSM Industri A/S på landsplan. Vi har gode erfaring med samarbejdet med Divisionsforeningen Håndbold og DB Advisor, som har formidlet aftalen, og ser frem til to super spændende kampe i Vejle og 3 gode års samarbejde.”

I 2016 bliver det så Vejle og den nybyggede hal Spektrum, hvor mere end 2.000 tilskuere kan se frem til en forhåbentlig stor sportslig oplevelse. Spektrum ligger sammen med DGI Huset og med opbakning fra Vejle Kommune og i tæt samarbejde med Vejle Håndboldklub håber Divisionsforeningen at man kan fortsætte den tradition, der så småt er bygget op over de sidste par år. 

Kampene i Spektrum den 6. september vises begge på TV2 Sport og spilles således:

Kl. 18.30 Damer: Team Esbjerg – FCM Håndbold

Kl. 20.30 Herrer: Bjerringbro-Silkeborg – HC Midtjylland

Billetter kan købes fra 10. august. En kampbillet gælder for begge kampe. Mere info om dette følger.