08.02.2017, 22:38 | Af: | Foto: Kenneth Rosenkilde

Englert lukkede af: Kun to skud gik ind på et kvarter

Sabine Englert gjorde i perioder livet surt for SK Aarhus-spillerne

Det var ikke sjovt at være SK Aarhus-spiller til at begynde med i aftenens opgør. For Sabine Englert havde en af de dage, hvor hun bare lukkede af til at begynde med. Godt hjulpet af forsvaret havde den tyske klassekeeper blot lukket to mål ind efter et kvarter.

- Vi stod godt i forsvaret i første halvleg, og jeg havde godt styr på skytterne, lyder det da også beskedent for Sabine Englert.

Hun måtte til gengæld se sig passeret flere engang i anden halvleg, end hun synes er sjovt.

- Angrebsmæssigt var det fint, og vi scorede 33 mål. Men vi lukkede alt for mange mål ind i anden halvleg, erkender tyskeren.

Og det fik tankerne hen på sidste års kampe, som endte med lidt af en gyser.

- Jeg kunne godt huske kampen fra sidste år, hvor vi også førte med en del mål men endte med at vinde med et mål til sidst, så jeg tænkte, at nu skulle vi snart i gang igen. Og vi kom godt igen, og så havde vi styr på kampen, selv om det ikke så særlig skønt ud, siger Englert, der selv kom på måltavlen i aftenens 33-27-sejr.