03.11.2016, 13:22 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: FCM Håndbold

Rostov-hvad-for-noget?

Bliv klogere på det russiske mandskab, som hunulvene tørner sammen med i returopgøret i IBF Arena

Rostov-Don har hjemme i byen Rostov-on-Don i det sydøstlige Rusland. I 2015 vandt de den russiske Superleague og var finalist i EHF Cuppen. Det følgende år fik Rostov-Don for første gang i historien sin debut i Champions League, hvor de nåede kvartfinalen, inden de blev slået ud af vinderne fra CSM Bucuresti.

Rostov-Don fortsatte succesen i 2016, hvor de vandt den russiske cup og fik en sølvmedalje om halsen ved det nationale mesterskab.

KØB BILLET: FCM HÅNDBOLD VS. ROSTOV-DON SØNDAG D. 6. NOVEMBER KL. 16.15 >> KØB BILLETTER HER 

Træneren bag holdet er danske Jan Leslie, som overtog trænerposten i 2014 efter et skifte fra Randers HK. Jan Leslie nåede at træne Randers HK i seks år og vandt i 2012 DM-guld med holdet. Inden sin tid i Randers har den succesfulde træner også taget styringen i Team Esbjerg, Aalborg DH samt Skjerns herrer.

Slår danske håndboldtilhængere et blik ned over den russiske holdliste, vil mange sikkert bide mærke i Lotte Griegel. Hun har været spiller på det russiske hold siden 2015, hvor hun skiftede til klubben fra Team Esbjerg. I målet står den rutinerede nordmand Katrine Lunde, som har hevet adskillige medaljer hjem på både klub- og landsholdsplan. Slutteligt må man ikke glemme det unge talent Anna Viktorovna Vyakhireva. Den russiske landsholdsprofil kom til klubben denne sæson og har allerede haft en succesfuld ungdomskarriere, hvor hun senest var med til at vinde de Olympiske Lege for det russiske landshold.

Hjemmebane:
2.300 pladser i Palace of Sport, Rostov Don, Rusland

Trofæer:
Ligavinder (1994, 2015)
Pokalvinder (5 gange, senest i 2015)