09.01.2018, 14:00 | Af: Kristina Stokholm | Foto: Kenneth Rosenkilde

Linn Blohm stopper i FCM Håndbold

Den svenske FCM-streg stopper i FCM Håndbold efter indeværende sæson

Linn Blohm har tørnet ud i ulvetrøjen siden 2016. Lige nu er håndbolden sat på standby grundet graviditet, og fra sommer venter der den 25-årige landsholdsstreg nye udfordringer, hvor hun stopper i det midtjyske.

- Linn har været en del af klubben siden 2016 og har gjort det rigtig godt. Vi har været glade for at have Linn i FCM Håndbold, og vi ønsker hende alt mulig held og lykke med de nye udfordringer i den kommende sæson, siger FCM-direktør Jakob Mølgaard Christensen.

Sidst Linn Blohm var i ilden for midtjyderne var i udebanesejren mod Odense HC, hvor hun kvitterede med to mål.