15.01.2018, 13:52 | Af: Kristina Stokholm | Foto: FCM Håndbold

Hunulvene restituerede i flotte omgivelser på Hotel Vejlefjord

Søndag stod den på afslapning og hygge hos FCM's samarbejdspartner, Hotel Vejlefjord

Spa, hygge og lækkert mad. Sådan lød søndagens program for hunulvene ovenpå en godkendt uge med sejr over Aarhus United. FCM-teamet satte kursen mod Hotel Vejlefjord, der er kendt for dets populære spa og wellness område, og i følge cheftræneren var dagen mere end godkendt. 

- Holdet fik lov til at koble af i flotte omgivelser og fik både spist noget lækkert mad og var i spa. Hotellets termiske bade og de varme/kolde bade giver god mening på sådan en restitutionsdag, sagde Kristian Kristensen om dagen hos klubbens samarbejdspartner.

Dermed er de midtjyske håndboldkvinder opladte og klar på en ny uge på træningsbanen, inden det går løs mod Odense HC på hjemmebane lørdag eftermiddag. Der er kampstart klokken 16.10 i IBF Arena.