15.07.2016, 00:30 | Af: | Foto: FC Midtjylland

FCM-talenter i VM-finale

Danmark spiller fredag finale ved VM i Rusland, som vises direkte i TV

Danmarks U20-landshold er lige nu godt i gang med VM i Rusland, og torsdag aften gjaldt det semifinalen mod Rumænien. Og her imponerende de danske piger og vandt 28-25 efter en solid indsats.

FCM Håndbold er repræsenteret med tre spillere på det talentfulde landshold. Således er både Pauline Bøgelund, Annika Jakobsen og Line Skak med, og de kan frem til en finale mod værterne fra Ruslund.

- Det er en drømmefinale at skulle spille mod Rusland på hjemmebane, fortæller landstræner Flemming 'Tuborg' Larsen til dhf.dk.

- Russerne har på papiret det bedste mandskab, og jeg forventer en hård fight mod et fysisk meget stærkt hold. Vi skal spille klogt og bruge indersiden af hovedet, og der tror jeg, vi er stærkere end Rusland.

Finalen vises på TV 2 Sport.