13.03.2018, 14:24 | Af: Louise Ø. Nielsen | Foto: Jens Anton Nordestgaard

FCM møder Aars HK i Santander Cup

FC Midtjylland indtræder i landspokalturneringens 6. runde, hvor FCM har trukket Aars HK fra 3. division

Når 6. runde af Santander Cup fløjtes i gang, er det med deltagelse af FCM Håndbold, som møder 3. divisionsholdet fra Aars HK. Aars HK ligger i øjeblikket på 2. pladsen i deres pulje.

Indtil videre står det klart, at kampen spilles på Aars HKs hjemmebane. Kampdag og -tidspunkt er endnu ikke fastlagt, men kampen skal afvikles inden d. 17. maj.