07.09.2017, 13:50 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Hamistolen Photography

Burgaard i rødt og hvidt

Louise Burgaard er udtaget til det danske landshold, som åbner EM-kvalifikationen sidst i september

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har sendt bud efter 17 spillere til den kommende landsholdssamling. Blandt dem figurer FCM-backen Louise Burgaard. Det er dog langt fra første gang, at Louise Burgaard hopper i landsholdstrøjen. Således har hun tørnet ud hele 81 gange i rødt og hvidt for det danske A-landshold og kvitteret med 196 mål.

Sidst i september har Louise Burgaard så muligheden for at tilføje yderligere to landskampe til CV’et. Her gælder til kvalifikationskampene til EM i Frankrig 2018 mod Slovenien på hjemmebane og ude mod Island i Reykjavík.

Danmark møder Slovenien i Farum Arena, onsdag d. 27. september kl. 21.00, og rejser herefter nordpå til opgøret mod Island i Laugardalshöllin, Reykjavík, søndag d. 1. oktober med forventet kampstart kl. 18.00 dansk tid.