12.12.2017, 08:45 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Getty Images

Burgaard, Vikki og Fauske videre til kvartfinalerne ved VM

Endnu engang lykkedes det alle hunulve at sikre en plads videre i turneringen. Nu gælder det kvartfinalerne

Arkivbillede

Danmark og Norge har begge spillet sig videre til kvartfinalerne ved VM i Tyskland, og det betyder, at samtlige hunulve fortsat er med i turneringen. Først var det Danmark, der søndag aften skulle besejre værterne fra Tyskland. Det lykkedes Louise Burgaard og Co. at hive en sejr hjem på 21-17. Resultatet betyder en kvartfinalebillet, og her møder danskerne vores svenske naboer tirsdag aften klokken 17.30. 

Mandag aften var det Veronica Kristiansen og Helene Fauske, der, sammen med det norske landshold, stod overfor Spanien. Norge havde kontrol over kampen og tog en komfortabel sejr på 31-23. FCM-anføreren kvitterede med fire mål. Sejren betyder, at Norge skal kæmpe om en plads i semifinalen mod Rusland onsdag aften klokken 20.30.