25.02.2018, 08:00 | Af: Kristina Hvas Stokholm | Foto: Kenneth Rosenkilde

Afgørende CL-kamp mod Krim i egen hule

Søndag eftermiddag har FCM Håndbold mulighed for at spille sig tættere på den eftertragtede kvartfinaleplads, når de tager i mod Krim i egen hule.

FCM Håndbold og slovenske Krim Mercator mødes søndag eftermiddag i endnu en Champions League kamp, og den kan meget vel gå hen og blive afgørende for den sidste adgangsgivende kvartfinaleplads i gruppen. Med en FCM-sejr har midtjyderne gode muligheder for selv at afgøre det mod Nykøbing senere i turneringen.

Men først og fremmest skal der en sejr til mod Krim. For et år siden slog FCM Håndbold slovenerne 28-19 i egen hule, men søndagens kamp er ikke en walk-over.

- Begge holdkort har ændret sig en del siden sidste sæson. Krim er et slagkraftigt hold med en del slovakiske og internationale landsholdsspillere, fx Tjaša Stanko og Elizabeth Omoregie. Vi skal have styr på deres vekslende forsvar. De ligger højt. I forhold til sidste kamp ude mod Krim havde vi egentlig godt styr på det, men vi skal være mere kyniske i vores afslutninger, siger Kristian Kristensen.

Siden onsdagens kamp er der fortsat nogle ændringer på holdkortet. Tonje Løseth og Louise Ellebæk er tilbage fra sygdom. Anne Mette Pedersen er ude med en lille fiber i læggen og Julie Gantzel er desværre ude resten af sæsonen med et overreddet ledbånd i albuen. Dermed er der åbnet op for mulig internationalt debut til et par unge spillere mod Krim.

Der er kampstart mellem FCM Håndbold og Krim søndag eftermiddag klokken 15.00 i IBF Arena. Det er stadig muligt at skaffe en billet HER.