02.01.2018, 18:30 | Af: Kristina Stokholm | Foto: Getty Images

Kristensen: Tillid og tro på egne evner forud for nøglekamp

Cheftræneren kan berette om et kampklart FCM-team, der åbner året med en brag af en klassiker mod rivalerne fra Viborg

Onsdag aften går det løs i et vaskeægte lokalbrag mod rivalerne fra Viborg HK. De to hold ligger side om side i HTH GO Ligaen med 16 point på kontoen – FCM på en andenplads og VHK på en tredjeplads. Kristian Kristensen beretter om et FCM-hold, der er klar til at åbne det nye år i egen hule, og der er tro på tingene.  

- Internt har vi lagt pokalskuffelsen bag os og ser frem mod en masse nye opgaver og udfordringer i det nye år. Vi starter med en nøglekamp mod Viborg, og i forhold til den tætte pointdyst, er det klart, at vinderen af opgøret vil hægte sig på i den sjove ende af tabellen.

- Vi har fans, der følger os i tykt og tyndt, og det værdsætter vi meget. Så vi glæder os til at komme hjem i egne hule med den gode opbakning, der altid følger med fra lægterne, siger Kristian Kristensen.

Selvom der har været en del udskiftninger på det midtjyske holdkort i løbet af sæsonen, er ambitionen stadig at være med i toppen.

- Jeg håber og tror på en god start på året med en sejr over Viborg. Vi vil fortsat spille med i toppen, og der er fuld tillid til de spillere, der træner hver dag og skal bringe os det sidste stykke i mål. Det handler om at tage arbejdshandskerne på, og så må vi arbejde hårdt og godt for at være med helt fremme, når tingene skal afgøres, lyder det fra cheftræneren.

Kampen mellem Viborg HK og FCM Håndbold spilles onsdag den 3. januar klokken 20.30 i IBF Arena.