29. oktober 2012 FC Midtjylland forlænger med ligaprofil Nycke Groot har sat sin underskrift på en to-årig kontraktforlængelse med hunulvene.FC Midtjylland har skrevet en ny toårig kontrakt med Nycke Groot. Den stærke hollænder har været godt spillende i begyndelsen af sæsonen, hvor hun har været en vigtig brik i begge ender af banen. Det var da heller ikke et svært valgt for bagspilleren at sætte sin underskridt på en tryk kontrakt med klubben, fortæller hun. - Jeg har det rigtig godt i FC Midtjylland, og jeg ser stadig mange muligheder for at udvikle mig som håndboldspiller. Jeg tror, vi kan komme rigtig langt, hvis vi kan holde os skadesfri og spille med samme hold, siger Nycke Groot.
- Jeg er glad for, at jeg har fået mere ansvar i forsvaret. Jeg føler mig mere tryg i forhold til sidste år, hvor jeg var ny og lige skulle vænne mig til tingene. Jeg føler, jeg kan spille mere frit nu, siger hollænderen, som har samme mål, som hun havde, da hun kom til klubben.
Vil vinde DM - Jeg kom til FC Midtjylland for at vinde titler og helst DM, og det er stadig det, jeg går efter, siger hollænderen, der nyder at spille under Helle Thomsen, som blev cheftræner for hunulvene inden denne sæson.
- Jeg er glad for Helle som træner. Jeg føler, hun har styr på tingene, og taktisk er hun rigtig stærk, forklarer Nycke Groot.
Sportschef i FC Midtjylland, Hans Peter Riis, glæder sig over, at det er lykkes at forlænge kontrakten med den stærke hollænder, der stor noteret for 35 ligamål i denne sæson og dermed er den næstmest scorende FCM-spiller.
Signal om tophåndbold - Nycke er en af de spillere, der har stået højt på vores ønskeliste. Hendes præstationer har været indiskutable, og hun gør en fantastisk indsats for holdet. Hun er en af dem, vi gerne vil bygge tingene op omkring, og det er fantastisk, vi er blevet enige om en forlængelse, siger Hans Peter Riis.
- Forlængelsen er samtidig et signal om, at vi vil fortsætte, hvor vi er nu. Vi vil fastholde vores position i toppen af dansk håndbold, og det skal Nycke være med til. Hun har under Helle Thomsen taget et ekstra skridt, og hun er meget vigtig for os og en populær spiller i truppen, siger sportschefen.
Også cheftræner Helle Thomsen glæder sig over at havde den altid hårdtarbejdende bagspiller i truppen de kommende to sæsoner.
- Med forlængelsen kan vi bygge videre på de ting, vi er i gang med. Nycke indeholder et højt teknisk niveau og tænker spillet godt Hun er en vigtig spiller på vores hold, og hun er pt. en af de bedst spillende i ligaen, siger Helle Thomsen.
- Vi ved, hun har været eftertragtet i ind- og udland, så vi kan kun være stolte over, at hun har valgt vores klub. Der er andre, der kunne tilbyde hende mere økonomisk, men hun har valgt os på andre værdier, siger Helle Thomsen.
md Tilbage til nyhedsoversigten Del |