Forsiden Spillertruppen Turneringer Sponsorer Billetter Merchandise Events Om FCM FCM Fodbold
4. oktober 2012
Netværk er vejen til succes
 
Interessen for at skabe forretning gennem netværk er stigende. I dag sker 80 % af alt salg gennem relationer. FC Midtjylland Netværk skaber nye netværk på tværs af Jylland

Interessen for at skabe forretning gennem netværk er stigende. I dag sker 80 % af alt salg gennem relationer. FC Midtjylland Netværk skaber nye netværk på tværs af Jylland

 

Begrebet netværk er under forandring. Netværk er ikke blot noget socialt, som på sigt giver så gode relationer, at det måske også giver forretning. Netværk er et sted, hvor man går benhårdt efter nye relationer, der kan skabe værdi for sin virksomhed. Og et sted hvor netop det lykkes. Måske derfor er interessen for netværk også stærkt stigende.

Hos FC Midtjylland har netværk altid været et vigtigt element. Men gennem de seneste år er det også blevet en ganske vigtig brik for sponsorerne.

- Dels oplever vi at mange af sponsorerne efterspørger netværket. Dels oplever vi, at netværkerne har succes og laver ny forretning via netværket, fortæller FC Midtjyllands

relation manager, Jan Lindegaard.

Nye netværk

Senest har FC Midtjylland indgået samarbejde med erhvervsnetværk i Struer, Skive, Holstebro, Brande og Varde.

- På den måde åbner vi helt nye forretningsmuligheder for vores nuværende 700 samarbejdspartnere hos FC Midtjylland fodbold og håndbold. Vi vender op og ned på den traditionelle, lukkede måde at arbejde med sponsorer på – til at være åben og netværksorienteret med helt nye muligheder for at skabe nye relationer for virksomhederne i regionen, siger Jan Lindegaard.

FC Midtjylland har således indledt samarbejde med Business in Sport og Sponsor Network – to selvstændige netværks facilitatorer, som administrerer handelsnetværk i de fem byer.

- Sponsor Network har indgået samarbejdet med FCM Netværk, da vores medlemmer på den måde får en rigtig god mulighed for at skabe konkrete forretningsforbindelser uden for det lokalområde, de normalt "netværker" i, siger Jannik Vind Pedersen, partner Sponsor-Network.

Nytænkning hos FCM Netværk

- Ved at samarbejde med FCM Netværk giver vi i den grad virksomhederne mulighed for at skabe sig et stort regionalt afsæt for virksomhedens produkter, siger Jacob Christensen fra Business in Sport.

- Vi ser det som en naturlig udvikling, at netværk i fremtiden samarbejder på lokalt, regionalt og nationalt niveau, så vi skaber de mest optimale betingelser for deltagerne, og for at få markedsført deres produkter, siger han.

Tiltaget er et godt eksempel på, at FC Midtjylland Netværk forsøger at tænke netværk på en ny måde.

- For os er der mange ting et hente ved netværk. Man sparer tid og penge, fordi alle ens netværk er samlet på ét sted. Hos os får man adgang til mere end 1100 virksomheder – og dermed potentielle kunder. Og samtidig gør vi en dyd ud af at lære netværkerne at blive en bedre netværker. Altså bedre til at skabe forretning via relationer og dermed værdi for din virksomhed via netværket, forklarer Jan Lindegaard.

Første arrangement for det udvidede netværk er den Store Netværksdag den 8. november på MCH Arena, hvor alle netværkerne er inviteret

- Med håbet om at alle deltagere er klar til at se igennem kommunegrænser og klubtilhørsforhold ser vi frem til en udbytterig netværksdag, siger Jannik Vind Pedersen.

Tilbage til nyhedsoversigten

Del

Tilmeld dig til Handelsbanken Lounge