Forsiden Spillertruppen Turneringer Sponsorer Billetter Merchandise Events Om FCM FCM Fodbold
16. august 2012
Sæsonpremieren rykker til Lind
 
Samarbejdsklubben KLG Håndbold er vært, når hunulvene indleder efterårssæsonen med en pokalkamp mod SønderjyskE onsdag den 22. august kl. 19.30

I alt 17 klubber har i dag FCM Klubsamarbejdet Håndbold-pladen hængende ude i klubben.Samarbejdsklubben KLG Håndbold er vært, når hunulvene indleder efterårssæsonen med en pokalkamp mod SønderjyskE onsdag den 22. august kl. 19.30
På onsdag indleder FC Midtjyllands hunulve sæsonen, når der fløjtes op til pokalbrag mod SønderjyskE. Men kampen spilles ikke i de vante rammer i Ikast-Brande Arena - den er rykket til ALPI Hallerne i Lind, hvor samarbejdsklubben KLG Håndbold står klar som arrangør. Noget der skaber glæde på FCM-kontoret i Ikast.

- Vi er stolte og beærede over, at KLG var friske og sagde ja til at løfte opgaven med vores pokalkamp mod SønderjyskE. Det er et skoleeksempel på, hvad Klubsamarbejdet står for. Vi vil gerne tættere på vores samarbejdsklubber, og denne pokalkamp var en oplagt mulighed, siger Torben Kølbæk, direktør i FCM Håndbold.

Der er i øjeblikket 17 klubber med i FCM Håndbold Klubsamarbejdet, som startede i 2010. Et samarbejde som blandt andet giver klubbernes ungdomsspillere mulighed for at løbe ind med FCM-spillerne til hjemmekampe i Ikast-Brande Arena. Der arrangeres også trænerkurser for klubbernes trænere.

- Det er vigtigt for os, at vi er synlige ude i klubberne, så både spillere, trænere og ledere i de respektive klubber kan mærke værdien af samarbejdet. Samtidig får vores spillere mulighed for at give lidt tilbage for den store opbakning vi oplever fra de små klubber. Det er altid noget specielt, når vi rykker ud i klubberne og mærker den hjælp og det grundlag, som er så vigtig for en klub som FCM, siger håndbolddirektøren.

HUSK AT DER ER GRATIS ADGANG TIL KAMPEN, OG DER EFTER KAMPEN VIL VÆRE MULIGHED FOR AT FÅ FCM-SPILLERNES AUTOGRAFER.

FCM - Sønderjyske
Pokal 1/8-finale
Onsdag den 22. august kl. 19.30 i ALPI Hallerne i Lind

Tilbage til nyhedsoversigten

Del

Tilmeld dig til Handelsbanken Lounge