Forsiden Spillertruppen Turneringer Sponsorer Billetter Merchandise Events Om FCM FCM Fodbold
27. februar 2010
Dalgaard håber på mere
 

Malene Dalgaard fortsætter med at imponere. Lørdag blev hun kåret til kampens spiller.

Malene Dalgaard stormer frem på ulvemandskabet. Lørdag blev hun valgt som opgørets bedste ulv, da FCM Håndbold vandt med 30-19 over Odense GOG, og efter kampen vidste den unge spiller godt, hvad der lå til baggrund for den anerkendelse.

"For mig personligt fungerer mine kontraløb godt, og mine skud sidder i kassen i dag, så det var dejligt," udtalte en glad Malene Dalgaard efter opgøret.

Den unge komet håber på, at fremtiden også vil kaste lys over hendes håndboldkarriere.

"Jeg håber, at jeg fortsat kan blive ved med at spille på et højt niveau. Det er mit mål, og det er det, jeg går benhårdt efter." 

Mod GOG blev Malene Dalgaard noteret for fire scoringer.

jdn

Tilbage til nyhedsoversigten

Del

Tilmeld dig til Handelsbanken Lounge