Forsiden Spillertruppen Turneringer Sponsorer Billetter Merchandise Events Om FCM FCM Fodbold
2. februar 2010
AM - Koncentrationen bliver afgørende
 

Midtugens modstander for hunulvene er Horsens HK. Midtjydernes unge stjerneskud Anne Mette Pedersen har recepten til sejr klar.

- Det gælder meget om at holde koncentrationen hele tiden, og spille det spil vi ved vi kan. Og så skal vi være opmærksomme på de gode spillere de har, analyserer Pedersen.

Den unge højrefløj spillede næsten fuld tid i FCMs sidste kamp mod SønderjyskE. Og til trods for at dåbsattesten afslører, at hun kun er 17 år, så er Anne Mette Pedersen nu at regne for en fast del hunulvenes GuldBageren Liga- hold. Selv er hun ikke i tvivl om, hvorfor hun er nået dertil i en ung alder.

- Hårdt arbejde, en masse træning og vilje, siger Pedersen og kommer nærmere ind på, hvad det betyder for hende.  

- Det betyder rigtig meget for mig. Ikke bare kampene, og men også den daglige træning, hvor der er fuld knald på.

- Jeg tror på det hjælper med at udvikle mig i den rigtige retning. Jeg skal bare blive ved med at klø på, og så længe jeg træner med de bedste, så håber jeg, at jeg kan udvikle mig til at blive rigtig god engang.

Anne Mette Pedersen og resten af hunulvene spiller onsdag aften kl. 19.00 i Horsens. Sidste de to hold mødtes, vandt FCM med 30-18.  

Tilbage til nyhedsoversigten

Del

Tilmeld dig til Handelsbanken Lounge