26. juni 2009 En enkelt midtjysk scoring i U17-landsholdssejr ved EM
Der var en enkelt midtjysk scoring på tapetet, da Danmarks U17-landshold kom rigtig godt fra ved slutrunden i Serbien. Rumænien fik lammetæv med hele 26-17, og dermed blev det til en perfekt start for danskerne ved slutrunden. Team Ikast-spilleren Anne Mette Pedersen nettede en enkelt gang. Fredericia-pigen Louise Burgaard var den helt store spiller med 11 scoringer.
- Første kamp ved et mesterskab er altid præget af nerver og denne gang var der yderligere anledning til bekymring, idet både rumænerne og vi vidste, at vinderen af denne kamp ville stå med rigtigt gode kort for at følge de stærke russere videre i turneringen, sagde landstræner Heine Eriksen til dhf.dk efter storsejren.
U17’erne spiller videre i weekenden, hvor det gælder kampe mod Rusland og Tjekkiet. Tilbage til nyhedsoversigten Del
|