Forsiden Spillertruppen Turneringer Nyheder Sponsorer Billetter Merchandise Events Om FCM FCM Fodbold
Kampe & Resultater Stillinger Pokalturneringen EHF Cup
 
Resultat:

SK Aarhus - FC Midtjylland 30-34 (13-17)

Målscorere for
hjemmeholdet:

Topscorere: Anna Sophie Okkels: 6

Målscorere for
udeholdet:

Lærke W. Møller: 6, Isabel Blanco: 4, Line Widt Fruensgaard: 4, Susan Thorsgaard: 4, Tonje Nøstvold: 3, Gro Hammerseng: 3, Anne Mette Pedersen: 3, Sara Hansen: 3, Malene Dalgaard: 2, Mette Sjøberg: 1, Mia Møldrup: 1

Straffekast: -
Udvisninger:

SK Aarhus 2 - FCM 2  

Rødtkort: 0
Dommere: Claus Gramm Pedersen og Henrik Mortensen
Tilskuere: ?
Flere reaktioner: Stærke hun-ulve besejrede SK Århus

Solidt forsvarsspil og gode kontraangreb sikrede FC Midtjyllands kvinder en sikker sejr over SK Århus.

Det var to pointtørstige mandskaber, der lørdag eftermiddag stod klar til kamp på NRGI Arena i Guldbageren Ligaen. FC Midtjylland kom til Århus med selvtillid i bagagen efter sejren på hjemmebane i onsdags mod Ålborg DH. Lørdagens modstanderhold SK Århus gik på banen efter nyligt nederlag til KIF Vejen.

Århus fejler
Efter kampens første minut sætter midtjyderne bolden i nettet bag århusianernes Karin Mortensen. SK’s bagspiller, Iwona Cecotka, svarer igen og reducerer til 1-1.
Begge hold spiller med højt tempo i de første fem minutter efter startfløjtet, men kort inde i kampen påbegyndes østjydernes nedtur. Kludderbold og tekniske fejl præger SK Århus’ spil, og det udnytter FCM i stor stil. Flotte kontraangreb og et stålstærkt forsvar sender SK Århus i alvorlige problemer tidligt i kampen. De hænger på midten i FCM’s forsvar. Fløjspillerne svigter, og holdet mangler konsekvens i afleveringerne. Århus’ offensive forsvar bliver hurtigt pillet fra hinanden af hun-ulvene. Særligt Tonje Nøstvold lægger flot pres ind i banen.

Trækker modet ud af midtjyderne
Efter 14 minutter er SK Århus presset i knæ ved stillingen 5-11, og det tvinger træner Morten Arvidson til Time Out. Peptalken nytter ikke for østjyderne, og FCM-kvinderne fortsætter med endnu flere kontraangreb. FCM-forsvaret står stærkt og afværger mange SK Århus-forsøg. FCM’s målvogter Ingrid Ødegaard lukker flot af i målet, og sammen med forsvarsspillerne udgør de en uigennemtrængelig mur. FCM-mandskabet byder på gode tacklinger, der trækker modet ud af SK Århus, og østjyderne viser langt fra samme flydende spil som i sidste sæson. Da der er spillet tyve minutter er stillingen 7-14, og mønstret fortsætter. Syv uprovokerede fejl fra SK Århus bliver omgående straffet af FC-mandskabet, der er utrolig skarp i kontrafasen. Da der er fem minutter tilbage af første halvleg, fører SK Århus uheldigt 12-1 i angrebsfejl.

Kæmpeføringen svinder
Cirka tre minutter inden halvleg vender billedet dog en smule. FC Midtjyllands Susan Thorsgaard får to minutter, og SK Århus udnytter overtalssituationen. Det lukker dem en smule ind i kampen, og FC Midtjylland kommer ned i tempo og begår enkelte fejl. FCM-træner Kenneth Jensen forlanger Time Out, men i sidste halvdel af første halvleg svinder midtjydernes kæmpeføring. Særligt SK Århus’ Anna Sophie Okkels træder i karakter, og kort før halvleg reducerer hun til stillingen 13-17. 

Lærke Møller imponerer
I anden halvleg møder FCM dog igen et noget ukoncentreret SK-forsvar, og midtjyderne vinder de første tre minutter 1-4. Ingrid Ødegaard står fortsat stærkt i målet. Gro Hammerseng får en to minutters udvisning, men FCM spiller det århusianske overtalsforsvar tyndt, og stillingen er 16-23. Lærke Møller spiller på højt niveau – en lille spiller med stor betydning. Hun vælger de rigtige løsninger og er klog i både forsvars- og angrebssituationer.
Et kvarter inde i anden halvleg gør træner Morten Arvidson brug af sin anden Time Out. Det resulterer i en mandsopdækning af FCM’s stærke Lærke Møller, og Mette Sjøberg bliver yderligere isoleret. SK Århus’ Trine Troelsen viser sig langt om længe, da der er tyve minutter spillet af anden halvleg og scorer to mål i streg til stillingen 22-29.

FCM mister kadence
Hen mod de sidste ti minutter af kampen vinder SK Århus indpas og formår at presse midtjyderne. Syv minutter før tid er stillingen 26-32, og Kenneth Jensen tager Time Out. FCM-holdet mister tempo i de sidste minutter. Lærke Møller brænder straffe på Rikke Poulsen, og det lykkes SK Århus at score i en undertalssituation. Der er kommet drive i Århus-holdet, og Trine Troelsen reducerer til 29-32. Kenneth Jensen har skiftet nogle af spillerne i anden række ind, og dermed sniger der sig enkelte fejl med ind i spillet. Gro Hammerseng bliver mandsopdækket, og med præcision og vilje scorer Anna Sophie Okkels til 30-32. FCM bliver sat ud af kampen, og deres angrebsspil svigter. Midtjyderne taber kadence i de sidste minutter, og SK-holdet formår at trække de sidste mentale og fysiske kræfter ud af posen og gøre afslutningen en smule neglebidende.

Flot forsvar og kanon kontrafase
Forsøget lykkes dog ikke, og Line Widt Fruensgaard sætter punktum for kampen med scoring til 30-34. Fortjent sejr til FCM-kvinderne, der på trods af lavere tempo i slutningen af begge halvlege spiller en flot kamp med suverænt forsvarsspil og en imponerende kontrafase.

 

Tilmeld dig til Handelsbanken Lounge